Sikkerhedspolitik
Hos Skaks har sikkerhed højeste prioritet! Det kan ikke siges mere enkelt.
For vores ansatte, vores kunder og for vores samarbejdspartnere - og ikke mindst for alle andre i trafikken.
Derfor vil vi også gerne undskylde på forhånd hvis vores ansatte kan risikere at tale lidt med store bogstaver lige netop på dette punkt. For lige præcis her kan vi ikke gå på kompromis med at vores anvisninger ikke bliver efterkommet.
- Er der faktorer der udgør en potentiel risiko indstilles arbejdet eller transporten omgående!
- Udgør vejrlig forhold en risiko, forbeholder vi os til enhver tid at indstille arbejdet uden videre diskussion - vores ansatte har den fornødne erfaring til at de ved hvornår det er påkrævet.
- Respekter venligst vores afmærkning og påbud - det er for jeres egen skyld!
Derudover henviser vi til Arbejdstilsynets retningslinjer og forskrifter for en sikker arbejdsplads du kan læse her (linket åbner i nyt vindue):
- Forebyg ulykker forårsaget af faldende genstande
- Sikker anhugning
- Sikker brug af løfteredskaber
- Vedligeholdelse af tekniske hjælpemidler
- Pas på kroppen ved fysisk arbejde
- Forebyg fald og snubleulykker
Vi kan dog ikke komme udenom at der sker fejl alle steder - det er mennesker vi har med at gøre. Derfor arbeder vi løbende med at blive bedre, og lære af de uheld der sker. Du kan her se hvordan vi behandler og opfølger de uheld der desværre måtte ske:
Derudover henviser til vores altid gældende
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Vi arbejder altid ud fra gældende kodeks og retningslinjer
Formål:
- I Skaks A/S vil vi levere et højt niveau af sikkerhed og kvalitet i det arbejde vi udfører og derigennem vil vi være en attraktiv arbejdsgiver og samarbejdspartner.
- I Skaks A/S vil vi opfattes som en klima- og miljøansvarlig arbejdsgiver og samarbejdspartner.
- Med denne politik ønsker vi at skabe rammerne for, at ovenstående vision efterleves af vores ansatte, underleverandører og andre samarbejdspartnere.
Målsætninger:
- Vi forpligter os til at registrere og kontrollere vores væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger og herigennem forebygge såvel psykiske som fysiske skader og arbejdsrelaterede sygdomme.
- Vi forpligter os til at træne og uddanne vores ansatte, så de er i stand til at levere et højt niveau af sikkerhed og kvalitet i deres arbejde.
- Vi forpligter os til at overholde lovkrav og andre krav som virksomheden er underlagt. Det samme forventer vi af vores underleverandører.
- Vi forpligter os til at sikre en løbende forbedring af vores ledelsessystems effektivitet.
- Vi forpligter os til at levere ydelser, der svarer til vores kunders forventninger og krav.
- Vi forpligter os til at følge vores leverandørers udvikling inden for den grønne omstilling.
- Vi forpligter os til, i samarbejde med vores leverandører, at udvikle tekniske løsninger, som tager hensyn til miljøbelastninger og ressourceforbrug.
- Vi forpligter os til løbende at minimere udledning af CO2 ved konstant at fokusere på at optimere vores disponering af materiel, tomgangskørsel mm.
Retningslinjer:
- Den enkelte medarbejder har et ansvar for at tage vare på sig selv og sine medmennesker. Alle har pligt til at bryde ind, hvis man observerer, at der foregår noget sikkerhedsmæssigt uforsvarligt omkring sig.
- Den ansvarlige leder sikrer tilstrækkelig instruktion, træning og uddannelse til den enkelte medarbejder, således at personen er kompetent til at udføre opgaven.
- Ledelsen og udvalgte repræsentanter skal gå forrest som det gode eksempel, ligesom de gennemfører inspektioner, evalueringer og audits for at kontrollere efterlevelse af denne politik.
Skulle du have yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@skaks.dk
eller ved akutte henvendelser på tlf +45 74 69 38 88
